tirsdag den 27. december 2011

Januar - January

Så har jeg lagt al vores gæld ud til offentlig skue. Skræmmende! Men forhåbentlig kan det være med til at holde os fast på vores mål.


Vores første mål er at betale kassekredit 1 ud, men allerede i januar løber vi ind i problemer, da der simpelthen ikke er penge nok på budgetkontoen (januar er en dræber-måned). Vi bliver derfor nødt til at "låne" fra kassekreditten, men pengene skal betales tilbage i februar. Det er en irriterende måde at starte året på, men vi har ikke noget valg. Det er også træls at skulle betale ekstra renter. På den anden side er det rart at have den mulighed - det havde vi ikke for nogle få måneder siden, da kassekreditten konstant var trukket i maks.


All our debts have now been put on this blog for everybody to see. Scary! But hopefully it will help us stay focused on our goal.


Our first goal is to pay off kassekredit 1 (overdraft facility), but we'll have problems in January because there simply isn't enough money in our budget account (January is a killer month). We'll have to "borrow" from the overdraft facility, but must pay back the money in February. It's annoying to start the year off this way, but we don't have a choice. Paying extra interest is no fun either. But it's nice to have that possibility - we didn't a few months back, because the overdraft facility was always maxed out.

søndag den 11. december 2011

Det første indlæg

Vores mål er at blive GÆLDFRIE! Og det betyder at AL gæld skal væk.

Denne blog kommer mest af alt til at handle om vores privatøkonomi, men også en hel del om, hvad vi går og laver her på vores dejlige gård på Bornholm.

Vores økonomi har, siden vi flyttede på landet, føltes anstrengt pga. utallige ombygninger (og her i sommer et bryllup). Vi har aldrig haft nogen nævneværdig opsparing, til gengæld har vi været rigtig gode til at bruge hver eneste øre, vi har tjent, ofte på helt unødvendige ting. Når regningerne kom ind ad døren, var det ofte forbundet med en temmelig heftig mavepine for mit vedkommende, for hvor skulle pengene komme fra? Min mand har, til min store frustration,  været meget bedre til at tage det roligt.

På grund af vores bryllup i juli i år var vi tvunget til at lægge penge til side. Det betød også, at vi måtte indstille stort set al unødvendig brug af penge. Det var noget af en øjenåbner, for vi manglede jo absolut ingenting. Det var en hel befrielse for mig ikke at bruge penge, og jeg har fortsat lige siden.

Jeg har igennem længere tid læst om privatøkonomi på canadiske, engelske og amerikanske blogs, og her har jeg fundet stor inspiration, både med hensyn til indretning af vores økonomi og supergode sparetips. Vores økonomi er nu sat fuldstændig i system. Vi har oprettet ekstra konti til planlagt forbrug med faste månedlige overførsler. Dankortet bruges nu næsten ikke mere, kontanter er blevet dagens orden. Det er blevet naturligt for os at tage i Brugsen et par gange om ugen for at købe kød, som er sat kraftigt ned pga. sidste salgsdag. Det ryger direkte i fryseren, og det fejler absolut intet. Vi har sparet rigtig mange penge på den måde, og i oktober købte vi overhovedet ikke kød, da vi udelukkende spiste, hvad vi havde i fryseren. Den måned sparede vi 700 kr. på madbudgettet! Penge, som kunne bruges, da jeg fyldte fyrre i november.


Flere detaljer om vores mål og budget følger senere.